3. søndag efter påske 2021 Jesus sagde: »En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.« Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: »Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?« De sagde altså: »Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om.« Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: »I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.« Johannesevangeliet 16,16-22

Rejsende mellem verdener

Tænk på et område af dit liv, som du er blevet god til. Det kan være noget med dit arbejde. Det kan være en hobby. Noget du bare kan. Det kan være alt, fra at lave regnskab, spille fagot til at beskære roser.

Måske færdes du eller har færdedes i sammenhænge med mennesker der også bare kan det, du kan. I snakker sammen om det, diskuterer det. Måske har du været på kurser eller modtaget undervisning i en eller anden form.

Hvad det nu end er, så prøv en gang at forestille dig  en situation, hvor flere mennesker, der mestrer det samme felt, som du gør, mødes. Og hvor I, med al jeres viden om dette specifikke emne, taler sammen. Hvor det flyver med fagudtryk og indforståede termer. I ved alle sammen, hvad det handler om.

 Og lad så den situation stå et øjeblik.

Gå så tilbage i tiden, til et tidspunkt i dit liv før du mestrede dette felt. Måske da du var barn eller ung, før du kendte noget til bogføring, at spille fagot, eller at beskære roser. Og tag så denne, relativt uvidende, udgave af dig selv og placer den i situationen fra før. Situationen fyldt med indforstået faglighed. Mærk hvordan fagudtrykkene og den indforståede snak er som russisk, ja fuldkommen volapyk for dig. Og tænk så tanken: En dag kommer jeg til at forstå alt dette.

Du ved, at det er sandt. Der var engang, du intet vidste og i dag ved du, måske ikke alt, men rigtig meget på dette felt.

Når det handler om livets åndelige side, gælder fuldkommen samme mekanisme. Det handler om indlæring og viden. Erfaring og øvelse.  Og hvad det åndelige felt angår har Jesus hele pakken. I dagens tekst møder vi ham og han taler ud fra sin åndelige viden og sine erfaringer. Han taler til en flok novicer, der endnu ikke har lært så meget endnu om livet og dødens åndelige sider.

Og hvad taler han om?  Jo han taler om det faktum at der, set fra en åndelig synsvinkel, eksisterer flere verdener. Dem som Bibelen taler om som de 7 himle.  Og Jesus fortæller, at når han skal dø, når han har gennemgået dødens forvandling og er blevet løsrevet fra sin fysiske krop, så vil han være i stand til, at færdes frit imellem verdenerne.  So vil han komme og gå. Ud fra hvad Jesus ved er det fuldkommen naturligt at tale om og at sige ord som ”En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig”. Så naturligt som hvis vi sagde: ”Jeg tager til Kolding og kommer hjem på tirsdag.” For en med hans viden og erfaring giver det fuldkommen mening. For disciplene derimod, er det en volapyk. Hvad taler han om?

På samme måde som du havde det med fagudtryk og indforstået snak om bogføring, fagot eller rosenbeskæring. Engang vidste du intet. I dag ved du meget.

Her i den fysiske verden, kan vi vælge frit hvor vil vi lære og dygtiggøre os. Det er meget forskelligt, hvad der tiltaler os.

Og det er heller ikke alle, der interesserer sig for livets åndelige side. Men hvor ikke alle kommer til at beskære roser, kommer vi alle til at forholde os til livets åndelige side. For hvor forskellige vi end er, så er der ting, vi alle er fælles om. En af dem er, at vi alle skal dø. En dag er det dig og mig, der er rejsende mellem verdener. Mellem de 7 himle. Derfor giver det mening for os alle at lære en smule, eller meget, om dette felt også mens vi lever.

Og i dag lærer Jesus os noget vigtigt.  For han taler ikke om at være død eller levende, han taler om at kunne ses eller ikke kunne ses. Og det er langt mere præcist; for det menneske vi omtaler som dødt er stadig levende, men blot adskilt fra den forgængelige, fysiske krop. Og Jesus kommer igen for at vise disciplene og alle os andre, at døden blot er en overgang fra det fysiske, til det ikke fysiske. Til en anden verden. Og den fuldkomne glæde, som Jesus lover os, det er den glæde at et menneske, som går bort, ikke forsvinder, blot ser vi hende ikke mere med de ydre sanser. Og vi kan lade den glæde vokse ved at tage imod, hvad Jesus siger i dag, ved at øve den åndelige sans, ja lade den åndelige intelligens blive så stærk, at også vi ved at Jesus og alle de andre der er gået forud for os, at de stadig er fuldt til stede. Blot ser vi dem ikke. Og det samme skal gælde os, når vi en dag bliver rejsende imellem verdener.

Jeg vil slutte af med et digt, der handler om noget a det samme:

UFORGÆNGELIG [1]

Jeg har ikke mere tid til

at være dødelig

Nu er jeg uforgængelig

som kærlighed

som sandhed

som den fred

der fylder hjertet

når porten bag det gamle liv

er forseglet med tilgivelse

for da jeg var dødelig

svævede ånden over mig

Nu er jeg ånden

Amen

[1] Lawrence Lindhardt Christensen 2021