Påskedag 2021

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

 Markusevangeliet 16,1-8

Puppekræfter

Om vinteren kan man på træernes nøgne grene, få øje på noget, der ved første øjekast ligner visne blade, eller små stykker bark. Ved nærmere eftersyn kan man se, at det er en puppe. Puppen er lavet af en larve, ja larven har på forunderlig vis forvandlet sig til en puppe. Og i løbet af foråret vil det utrolige ske, at der ud af puppen kommer en sommerfugl.

Det er ikke nogen nyhed, de fleste mennesker ved, at det er sådan, det foregår. Men selv om vi godt ved det, så er det, der foregår inde i puppen stadig et mysterium. Larvens organer og væv opløses til en formløs og suppelignende tilstand. For derefter at reorganiseres til strukturerne i sommerfuglens krop. Videnskaben har faktisk ingen idé om, hvordan denne metamorfose finder sted - eller hvordan den har udviklet sig. Det virker helt umuligt at forestille sig, at det er en tilfældighed. Den kemiske kompleksitet ved at forvandle sig til en sommerfugl er utrolig. Tusinder af trin, der alle er forbundet helt præcist med hinanden. Det svarer lidt til, at man indleverede en cykel til reparation og fik et lille jetfly retur. [1]

Larvens forvandling til sommerfugl har naturligvis fascineret mange ikke mindst kunstnere. En af dem er den tyske renæssancemaler Maria Sibylla Merian, som datter af en blomstermaler havde hun en forkærlighed for at male blomster og insekter. På Rosenborg slot hænger 50 af hendes blomster- og insekttegninger.

I begyndelsen af sit kunstneriske virke havde Maria et idyllisk billede af naturen.  Og i 1699 rejste den idealistiske kvinde, 52 år gammel, til Sydamerika for at katalogisere og male insekter. Hun var betaget af sommerfuglens lette og farvestrålende svæven, som for hende symboliserede det gode liv her i Guds dejlige verden.

Men i Sydamerika blev hendes verdenssyn udfordret. Hun fandt ud af, at slaverne ikke arbejdede af egen fri vilje, men under tvang. Ja hun oplevede, at selv kirkens ærværdige herrer behandlede slaverne uværdigt. Hun erfarede, at også naturen var barsk og ikke spor idyllisk. Ydermere blev hun selv ramt af malaria.

Denne voldsomme konfrontation med både menneskets, men også naturens mørke sider, fik hende til at ændre sit syn på sommerfuglen. I stedet for at se den svævende sommerfugl med de smukke vinger som et symbol på livet, ja så begyndte hun nu i højere grad at identificere menneskelivet med puppens tilstand. 

Det kan jo lyde lidt trist...

Men Maria så det sådan, at her i puppens tilstand var forvandlingens mulighed til stede. Hendes billede af livet gik fra en forestilling om den statiske og ubekymrede sommerfugletilstand og til en mere kompleks og dynamisk tilstand, puppetilstanden under ombygning, under forvandling. 

Da Maria kom hjem igen til Europa, da begyndte hun i sit kunstneriske arbejde at afbilde naturens nedbrydningsmetoder, da hun havde fået en dyb forståelse af, hvordan nedbrydning ikke er af det onde, men derimod er en betingelse for opbygning. Hendes eget verdenssyn havde måttet rives ned, for en mere fuldkommen og kompleks forståelse af sammenhængen.[2]

Ja hun var blevet fascineret af det tidspunkt, hvordan puppen, der ser ud til at være tom i virkeligheden fyldt med en aktivitet, det ganske simpelthen overgår hvad både forstand og videnskab kan forestille sig.

Og hun mente, at dette kunne overføres på menneskelivet.

Der er nok ikke mange af os, der bryder sig særligt meget om når vores liv er i puppefase. Når det hele er formløst mørke, der bare ligner ingenting. Når vi går igennem tab og sygdom, når vi konfronteres med verdens barske sider. For slet ikke at tale om de mørke sider i andre mennesker, eller måske endnu værre; de mørke sider af os selv.  Det er ikke noget vi opsøger frivilligt, de fleste af os. 

Men evangeliet til påskedag fortæller det: At der, hvor kvinderne troede, at de kom til død og grav, der kom de til liv og opstandelse. Det nye liv voksede ud af graven, ud af puppetilstanden. Det var ikke noget, der kunne springes over - det kommer der ingen sommerfugle ud af.

Også når vi befinder os i livets gravmørke, i formløsheden, foregår en voldsom men samtidig uudgrundelig aktivitet. En aktivitet, som hverken forstand eller videnskab kan forklare: Og river man puppen op for at kigge ind eller påvirke det der sker, så forstyrrer man processen. Man må opgive forestillingen om kontrol og overgive sig til Guds puppekræfter.

Jesu opstandelse skal vise os, at vi trygt kan overgive os til livets puppestadier. Vi kan i ro lade mørket omskabe og ombygge vort liv, og det hver eneste gang det sker.

Det er ganske simpelthen Guds puppekræfter, der ombygger livets larve til en sommerfugl. Din rustne cykel til opstandelsens utrolige og uforklarlige jetfly.

Amen

[1] Deepak Choprah: Hemmelighedernes bog, s. 32

[2] De Folkekirkelige skoletjenester: Forvandling - puppe til grav, s. 10