Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.« Matt 20,1-16

Prædiken

Hvad er ligheden mellem en surdej, en perle og et fiskenet? Svaret er, at de alle tre er symboler på Himmeriget.

Denne søndag handler det om Himmeriget. Hvad er det? Det er et sted vi kommer hen - når vi dør, kunne man tænke, det er det mest almindelige svar. Men det er nok ikke helt dækkende.

Lytter man til hvad Jesus fortæller om Himmeriget, så kan man måske sige, at vi allerede kan begynde at flytte ind i Himmeriget, mens vi bor her på jorden. Himmeriget er nemlig ikke bare et ydre sted, det er også en indre tilstand.

I Lukasevangeliet siger Jesus om Guds rige at man ikke kan iagttage det, det kommer ikke så man kan se det, men at det er midt i blandt os. i Thomasevangeliet siger han, at det er inden i os. Hvad er så rigtigt? Jeg vil sige begge to. Man har brug for dem begge to: Guds rige er både indeni og midt i blandt os. Guds rige er både indvortes og udvortes.

Hvordan kommer man til Himmeriget? Man kan sige at det første skridt tager man med troen, ved at troen fødes i dig. Det sidste skridt tager du når du forlader denne verden. Og hvor langt det sidste skridt er, det afhænger så af hvor meget du er vokset ind i Himmerige mens du var her på jorden. At vokse ind i troen siger vi også det er derfor dåbskjolen er for lang, fordi troen, Himmerige er noget vi vokser in i. Hvordan vi præcis gør det er der ikke en opskrift på. Søg og du skal finde! Bed Gud om at vise dig vejen og han kender den måde der passer præcis til dig. Ofte vil der indgå bøn i en eller anden form; at tilbringe tid med Gud, små besøg i Himmerige.

GT teksten til i dag[1] peger os lidt i retning af, hvad det med Guds rige går ud på: At have indsigt og kende Gud.

I epistel teksten[2] siger Paulus, at Himmerige er en form for en pris man får efter hårdt arbejde. Han sammenligner med en idrætsmand, der vinder en sejrskrans, efter hårdt arbejde. Vi ved godt at man ikke vinder VM i håndbold uden at være dedikeret.  Livets åndelige side kræver også, at man er dedikeret. Og den pris man vinder er Himmeriget. Ikke som en belønning når dette liv er slut, men nu og her: Man vinder et liv, der er lidt mere himmelsk.

I Matthæusevangeliet gør Jesus hvad han kan, for at gøre os nysgerrige på Himmeriget. Han lægger appetitvækkere til os. Lignelser. Helt forklare hvad Himmeriget er, kan han nemlig ikke.

Det kan sammenlignes med at man f.eks. gerne vil opleve Maldiverne. Venner, der har været der kan vise nok så mange billeder og fortælle nok så meget om hvor fantastisk der er. Men vil man erfare Maldiverne eller et hvilket som helst andet sted, så skal man selv derhen.  Det er ikke noget man kan forklare sig ud af. Himmeriget erfares bedst indefra og alle kan være med. Himmeriget er ganske simpelthen en del af det menneskelige DNA, som det er meningen vi skal udforske.

Og i Matthæusevangeliet er der hele ti steder, hvor Jesus lægger ledetråde ud, appetitvækkere, der skal gøre os nysgerrige på Himmeriget. Og dem skal vi smage på i dag. Der er hele 9 steder, hvor Jesus fortæller, hvad Himmeriget ligner:

Himmeriget ligner en bonde, der lader ukrudt og hvede gro side om side. Ukrudtet vil ha ikke rykke op, for så ryger hveden bare med i købet.[3]

Himmeriget ligner et lille bitte sennepsfrø, der bliver til et kæmpe træ, hvor fuglene bygger rede. Og Himmeriget ligner en surdej, der spreder sig til hele dejen og får den til at vokse.[4]

Himmeriget ligner en skjult skat i en mark. Himmeriget ligner en perle. Både skatten og perlen er så kostbare, at man vil sælge alt hvad man ejer for at få dem.

Himmeriget ligner et fiskenet, der bliver kastet i søen og trukket op. Fyldt med både gode og dårlige fisk. [5]

Himmeriget ligner en konge, der eftergiver en tjener al hans gæld.[6]

Himmeriget ligner en vingårdsejer, der hyrer daglejere og betaler samme løn til alle. [7]

Himmeriget ligner en konge, der inviterer til sin søns bryllup, men som må lede længe efter gæster.[8]

Og så til sidst ligner Himmeriget ti brudepiger, hvor fem er kloge og har olie på lampen når de skal lyse for brudgommen, mens fem er dumme og glemmer olien.[9]

Hvad fortæller de ti ting os om Himmeriget?

Himmeriget er ikke en klub for særligt hellige. Alle er med; der er hvede og ukrudt, der er brudepiger af alle slags, både kloge og dumme. Der er spisefisk og skidtfisk og måske endda en støvle i nettet. Alt har en rolle at spille. Himmeriget er ikke en tilstand, hvor alt er godt, nej livet og verden er, som de hele tiden har været. Det er vigtigt. Fordi man ønsker at snuse til Himmeriget, skal man ikke rynke på næsen af ukrudtet hverken i sit eget eller i andres liv.

Himmeriget er så godt, at når man finder det så ønsker man ikke noget andet. Det betyder ikke at man sætter sig i et skur og lever af lys. Det betyder bare, at andre behov har det med at blive mindre kraftige. Man bliver bedre til at sætte pris på, hvad man har.  

I Himmeriget er fortiden væk, den er eftergivet, den er tilgivet. Virkelig. Tavlen er visket ren, gælden er væk. Det der tyngede før, tynger ikke mere.

Himmeriget er arbejde. For nogle er det langvarigt, for andre ser det lettere ud. Men man skal åbenbart ikke sammenligne sig med andre. Og Himmeriget er det samme for alle.

Og Himmeriget er fest. Bryllupsfest, foreningsfest. Forening af to, af menneske og Gud. Noget, som mange åbenbart siger nej tak til. Og som det, ifølge lignelsen, måske er lettest at sige ja tak til, hvis man er lidt langt ude, har haft det svært.

Og til slut: Himmeriget er noget, man må arbejde med for sig selv. Man skal selv komme olie på sin lampe for at lyse, man kan ikke låne af andre, man kan ikke give til andre.

Man kan lægge appetitvækkere ud og vise billeder fra Maldiverne, men vil man erfare det må man selv tage derhen. Det samme med Himmeriget.

Amen 

[1] Jer 9,22-23

[2] 1Kor 9,24-27

[3] Matt 13,24-30

[4] Matt 13,31-43

[5] Matt 13,44-52

[6] Matt 18,21-35

[7] Matt 20,1-16

[8] Matt 22,1-14

[9] Matt 25,1-13