Helligtrekongers søndag

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: ›Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.‹ « Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej. Matthæusevangeliet 2,1-12

Prædiken

Hvem var de vise mænd fra Matthæusevangeliet? Vi ved ikke så meget om de ”vise mænd fra Østerland”. Teksten giver os ingen navne. Ingen specifik nationalitet; de kunne have været fra Arabien, Persien, Mesopotamien, eller måske Indien. Vi får heller ikke noget antal. Tidlig kristen kunst afbilder forskellige antal; to, tre, fire eller helt op til 12, som traditionen siger i østlige kristendom. Der er også teorier om, at der var rigtig mange vise mænd, ja ligefrem en hel stamme af vise mænd og en medfølgende hær til at beskytte dem. Den teori bygger på Herodes’ reaktion; han blev nemlig forfærdet. Han blev rystet, skrækslagen, chokeret. Og når Herodes blev chokeret, så blev hele Jerusalem det også, for det var ikke til at vide, hvad der så kunne ske. Nogle mener, at tre mænd på kameler, om de så var nok så vise, ikke ville få Herodes i den tilstand.  Så derfor teorien om, at det måtte være en hel stamme af persiske magere og deres hær, der kom til byen.[1] Andre mener, blot skyldtes, at de vise mænd spurgte efter ”jødernes konge”. Herodes mente at han var jødernes konge, og det forfærdende var, at der blev rokket ved Herodes' kongeværdighed.

Men det er jo alt sammen teorier; om der var tre eller halvtreds vise mænd, det ved vi ikke. Vores tradition konkluderer at der var tre og det ser også godt ud ved julekrybben. Antallet tre er jo nok baseret på gaverne, de tre gaver. De gaver skal vi komme tilbage til.

Men først lidt om hvem de vise mænd var og hvad der fik dem til at søge barnet.

Det græske ord magos oversætter vi med vise mænd. Man kunne bruge det gamle, danske ord mager, der nærmest betyder en troldmand. Noget med magi. Det er et ord, der nok lægger lidt afstand til dem, som nogle mystiske typer. Helt konkret refererer magos til en præstestamme, fra Persien. Det område vi i dag ville kalde Iran. Magerne var ikke troldmænd, men de var måske nok ikke, som folk er flest. De var præster og forskere. De kendte til astronomi, astrologi, drømmetydning, filosofi og religiøse riter. Havde man sådan en uddannelse som mager, blev man typisk rådgiver for en konger, eller for en ung prins måske.

Det er ganske sandsynligt, at de vise mænd var præster indenfor zarathustrismen, en persisk, monoteistisk religion fra 6. århundrede før Kristus. Ligesom jøderne ventede zarathustrianere på en frelser. Ja nogle mener at det var indflydelse fra zarathustrismen, der gav jøderne deres forventning om Messias. For zarathustrianerne troede på, at der skulle komme en Messias, en frelser. Ja ikke bare en, men hele tre: [2] Den første var Zarathustra, religionens grundlægger. og den tredje og sidste skulle være den største. Og han skulle fødes af en jomfru og have magten til at besejre det onde, oprejse de døde. Han komme skulle indvarsle en ny tid for menneskeheden.  På den baggrund kommer de vise mænd til Jesus, de forventer at han er den tredje, den store frelser. Hvad skal vi bruge det til? Hvad betyder det?

Nogle kristne vil sige, at når en gruppe Zarathustra præster. En flok hedenske vismænd falder på knæ for Jesus, så er det en form for omvendelse. De omvendes fra hedenskab til kristendom, og på den bagrund kan man så sige at alle hedninger skal omvende sig og bøje sig for Kristus.

Teksten siger ikke noget om at der fandt omvendelse sted, og på det tidspunkt var der jo ingen kristendom. Der var en nyfødt frelser. Og selv da han voksede op, ja så stiftede han ikke nogen ny religion, opfandt ikke et trossystem eller trossamfund. Nej Jesus opfandt ikke nogen religioner, det gjorde vi. Og mon ikke man kan sige, at det er os mennesker og ikke Gud, der har brug for trossystemer og religioner!

Så hvad vil det sige, når hellige tekster på tværs af forskellige trossystemer taler om en Messias? Når Zarathustra præster møder op for at tilbede Jesus? Måske det viser, at der er noget på spil her, som er meget større end noget, vi mennesker kunne finde på. Heldigvis, kunne man tilføje! At Jesu fødsel er en begivenhed, der heldigvis sprænger vores religiøse kasser, inklusiv den i øvrigt ganske udmærkede religiøse kasse, som vi kalder kristendom.

Gaverne

De vise mænd kom med gaver. Tre gaver til Jesus barnet. De gaver er symbolske, de fortæller noget om hvem han er, denne frelser. Og dermed fortæller gaverne os hvad frelseren har med til os, der tror på ham. Hvordan vil han forandre livet for os der tror på ham. Os der vælger at følge ham.

Gaverne er guld, røgelse og myrra. Man kan måske sige, at det starter godt, og så bliver det mere og mere besværligt med de gaver. Først er der guldet.  Det er let at forstå, at det er en god gave. Guldet er jo i sig selv velstand, rigdom. Jesus vil give os velstand og overflod, ønsker at vi skal komme derhen i vores liv, hvor vi ikke mangler noget. Guldet symboliserer også kongeværdighed. Gennem troen på Jesus finder vi vores dybeste sandeste værd, som Guds børn, Jesu brødre og søstre.

Røgelsen hører til i templet, det var en del af de hellige ritualer og knyttet til præsternes hellige embede. Hellig betyder jo hel og Jesus gør netop mennesker hele, han heler dem, gør dem raske. Og det vil vi selvfølgelig alle sammen gerne være, så røgelse er også en smuk gave som vi kan tage imod med tak. Men så kommer vi til myrra. Den er lidt sværere.

Myrra er en harpiks som man udvinder fra myrra træet. Duften af myrra er bitter stærk. Myrra blev brugt I mange rituelle sammenhænge, men det de fleste mennesker har vidst var at myrra var en del af de vellugtende salver, som man brugte til at forberede de døde til begravelsen. Man må sige, at det er en ganske usædvanlig og ikke mindst upassende gave at komme med til et lille barn. Lidt som at komme med et ligklæde til en 1 års fødselsdag. SÅ det er den første association man kunne få. Men hvori består gaven? Ja der skal vi lidt længere ind i betydningerne af ordet myrra og de historier der knytter sig til det. Myrra hedder på hebraisk מר (mor) / מור (mor). Måske kan du huske, at der I det gamle testamente er en historie om Abraham, der i sin høje alderdom fik et eneste barn, nemlig sønnen Isak. Og så en dag beder Gud Abraham om at gå op på et bjerg og ofre Isak til Gud. Abraham gør hvad Gud siger, han gør sig klar til at ofre Isak, men i sidste øjeblik stopper Gud ham.

Bjerget hvor dette drama fandt sted hedder Moria bjerg. Sat sammen af ordet for myrra mor og ordet for Gud Jahve. Guds myrra. Eller Guds bitterhed, og samtidig Guds styrke

Og bjerget repræsenterer et guddommeligt udpeget bitterhedens punkt I tid og sted. Det svære offer som vi mennesker kan blive tvunget til at bringe, men som, hvis vi tør tro det, også driver os mod en ny skabelse. Livets bitre tid og sted, Jesus måtte gå igennem den og på den anden side ventede opstandelsen.[3]  

Gaverne viser hvad Jesus har at give os; hvad en levende og praktiseret tro kan give dig:

Følelsen af overflod, af ikke at mangle noget. Troen på ethvert menneskes store værdighed.

Heling, ja måske endda helbredelse. Og ikke mindst kan vi gennem troen blive bedre til at møde livets mørke og bitre tider med troen på at lyset venter på den anden side.

Amen

[1] http://skipheitzig.com/teachings_view.asp?ServiceID=3116

 [2] En saoshyant = en der bringer fordel

[3] https://www.abarim-publication...